Velkommen til Kongsted Hjemmebryg og Kingspot Brewhouse.
Kongsted Hjemmebrygs eget nanobryggeri, Kingspot Brewhouse, er kommet godt fra start, og du kan nu finde mange varianter af håndbrygget specialøl i kasser og gaveæsker i webshoppen. Vi tilbyder også ølsmagning i bryghuset, hjemme hos dig og enhver restauration, der vil lægge hus til.
Du kan selvfølgelig også finde brygudstyr, ingredienser, all-grain øl kits og startpakker, men forhåbentlig bliver det med tiden til et større udvalg. Mit hovedfokus vil være på de køkkenbryggere, der ikke anede, at de skulle blive køkkenbryggere!
Lidt kryptisk, måske, men det handler i bund og grund om at tilskynde mennesker til at gå i gang med hjemmebrygning – og gerne sammen. Jeg vil gerne advokere for oprettelsen af ølfællesskaber. F.eks. familier, venner, bekendte og naboer på gader og stræder eller i opgange, der mødes og udveksler ideer og gyldne dråber! What’s not to like!
Min påstand er, at hvis du har et køkken med et komfur eller kogeplader, en suppegryde, en si og et dørslag, så vil du være i stand til at brygge øl i dit eget køkken. Også selv om det er småt. En engangsinvestering i en startpakke eller diverse udstyr kan få dig i gang som håndbrygger.
Derfor har jeg valgt et kort, men meget rigtigt, slogan i mit logo: Godt øl – brygget selv!
Har du et CVR-nr., eller skal du bruge større mængder end angivet i webshoppen, så kontakt os – vi finder ud af noget!
Vi går ind for genbrug, så pap- og pakkemateriale samt diverse pakkefyld ikke belaster miljøet unødigt. Vi indrømmer gerne, at vi også bliver påvirket af den øgede fokus på klima og miljø, og den deraf affødte debat.
NYT NYT: gratis udbringning af leverancer til postnumrene 6700, 6705, 6710 og 6715. Minimum køb kr 100. Nu også til 6731, 6740, 6800, 6818 og 6862. Minimum køb kr 200.
Du skal dog være opmærksom på, at du for nuværende kun kan bestille fragt hos GLS, PostNord, DAO og Bring til varer under 20 kg.