Med et brygkursus kan du komme godt i gang med dit nye hjemmebryggerliv, for når de fleste får malt under neglene, så bliver de ved. Det er simpelthen for sjovt, spændende og lærerigt at brygge til at stoppe igen, når du først er kommet i gang. Sådan går det i hvert fald for de fleste.
Her på siden kan du vælge kurset omkring køkkenbrygning, hvor du blot tilkøber pakken, og vi brygger i de suppegryder og andet køkkenudstyr du måtte have. Alt andet medbringer jeg. Her brygger vi 4 liter.
Du kan også vælge brygkurset med et bryganlæg, som du selvfølgelig selv har stående. Jeg medbringer all-grain kittet efter dit valg. Her brygger vi 23 liter.
Er du ikke helt sikker, kan du købe et gavekort (eller bede andre om at købe et til dig!).