Saison
Saison – 50 cl
kr.40.00 – kr.700.00
Beskrivelse
Saison – 50 cl
Så har Kingspot Brewhouse fået vind i sejlene, og bryggene simrer lystigt i Horne. Denne er en Saison – 50 cl.
Der er her tale om en utrolig flot ravfarvet øl, der er let humlet, men alligevel behagelig. Der er har fokus på gærens krydrede noter, den naturlige maltsødme og en pæn mundfylde. Humlen bidrager med blomstrede, frugtige aromaer, og du kan både smage og dufte humlen. I en Saison er det gærens krydrede, frugtagtige og pebrede toner, der fylder i denne stilart. Det er en rigtig frisk øl til sommerhalvåret, som oprindeligt skulle slukke tørsten på belgiske landarbejdere.
Har du fintunet smagsløgene og duftreceptorene skruet ordentlig på, kan du måske genkalde dig nogle af følgende aromaer:
Mulige maltbidrag fra Pilsen, Caramel Pils, Vienna, Cara Gold, Torrefied Wheat: stærk, sød, rigere maltsmag, honningsødme, karamel, noter af brun farin, toffee, kornet. Rund, cremet mundfylde og skumstabilitet.
Mulige humlebidrag fra Saaz, East Kent Golding, Cascade: blomster, lavendel, honning, jord, timian, appelsin, grapefrugt, jordagtig, citrus, grapefrugt, lychees, ædel, urter, krydret, mynte, te, peber.
Mulige gærbidrag fra Mangrove Jack’s M29 French Saison: Krydrede, frugtagtige og pebrede toner.
Indeholder: vand, byg-/hvedemalt, gær, humle.
ABV: 5.4 %
EBC: 17 (rav)
IBU: 25 (let bitterhed)
VIGTIGT – jeg tør ikke overlade velsmagende øl til Postmand Per, så jeg sender ikke fyldte flasker øl. Det skal afhentes i Horne eller bestilles til levering til de postnumre, som jeg tilbyder.
Yderligere information
Vægt | N/A |
---|---|
Størrelse | N/A |
Antal | 1, 3, 6, 12, 24 |